En følelse af at vende hjem: A2 Espresso fra Øristeriet

A2 espresso fra Øristeriet landede i mit kaffe-laboratorium forleden. Det er bare et almindeligt setup med en Isomac Tea II og en gammel kværn fra en café. Det er ikke avanceret, men det er, hvad jeg har haft i en årrække, og jeg kender det – jeg ved, hvad det kan, og hvad det ikke kan.

A2 espresso fra Øristeriet mindede mig om én ting: Måske har jeg været for "eventyrlysten". Måske har jeg villet prøve for meget? For mange mærkelige og eksotiske kaffer? Kan man det? Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at jeg fik en oplevelse af at vende hjem. Jeg kunne mærke den balance, der gerne må være i en kaffe, hvor kaffen ikke er spændende, fordi den er anderledes, men er en nydelse, fordi den er god. Måske kan man blive for nysgerrig med hensyn til, hvad der fås af kaffer fra forskellige egne af verden. Det er ikke, fordi jeg vil "disse" nogen kaffer fra bestemte egne eller bestemte "terroirs". Det ville ligge mig fjernt.

Men det gik op for mig, at det helt fundamentale og oprindelige måske i virkeligheden stadig er det bedste. A2 er en 100 % etiopisk blend. Den består af 50 % Limu Burka Gudina og 50 % Sidamo Suke Quto. Og nu skal jeg ikke fremstille mig selv som en feinschmecker på niveau med en vinkender, men jeg kender jo godt sådan en Sidamo, og jeg ved jo godt, at de her højlands-arabicaer fra Etiopien kan være fantastiske.

Det overraskede mig alligevel lidt, hvor uanstrengt den her kaffe var. Hvor naturligt det faldt den, og hvor let den var at brygge og få en super kop ud af. Det var, som om den ikke var villig til at lade sig ødelægge. Ikke fordi jeg prøvede, men jeg ved, at utålmodigheden løb af med mig, og jeg ved, at maskinen først ikke var varm nok. Jeg ved også, at jeg kunne brygge med mere eller mindre i kurven, uden at det ødelagde brygget. Det ændrede sig bare. Som om der intet ondt var i bønnerne.

Alle kender historien om den lille gedehyrde i Etiopien, som opdager kaffen, fordi hans geder spiser bærrene. Jeg kan næsten ikke lade være med at more mig over, at de måske endda har fået den bedste kaffe i verden. Uden at vide det. Uden at nogen som helst vidste det. De vidste bare, at det var en opdagelse, som var værd at bevare: Kaffens hemmeligheder.

Nu kan du bare bestille et kilo nyristede bønner i Øristeriet, og så er dén ged barberet. Du kan sidde hjemme i lænestolen og nyde musikken, et stykke chokolade og en kop rigtig god kaffe, lysristet på en gammeldags manuel tromlerister. Du kan opleve glæden ved det gode håndværk. Først og fremmest kaffebøndernes, dernæst risterens og endelig dit eget barista-håndværk. Og du kan endda være tryg ved, at de to andre har gjort dit eget arbejde lettere. Simpelthen fordi de bønner er så umulige at ødelægge helt.

Lidt ligesom når man laver mad og har bacon, fløde og hvidløg – så er det næsten umuligt ikke at få noget godt ud af det. A2 er en så fantastisk bønne, at den er svær at ødelægge.

-----------------------------------------------