Månedens kaffe hedder 'Heavy Pig' og er illustreret ved silhouetten af en ret tyk lille gris. Det fik mig til at tænke på noget jeg lærte som ganske ung studerende. Dengang - for 40 år siden - levede vi stadig i resterne af modernismen og de store danske modernistiske kunstnere, som var bragt frem af socialdemokratisk kulturpolitik, arte og højskoler, var stadig samtaleemnet blandt de kunstinteresserede. Én af de rigtig store blev kaldt 'Store Robert'. Robert Jacobsen var smed og så var han skulptør. Han svejste skulpturer sammen, som fortalte en historie om det, der ikke var der: om det rum, som jernet omfattede og tegnede en skulptur af. Det var altsammen meget spændende.

Og der er grunde til, at jeg kom til at tænke på det og på ham.
For I lille Danmark kaldte vi ham Store Robert. Men det var en fejloversættelse. han var jo også kommet i de rigtige kredse i Paris og dernede kaldte man ham for 'Le Gros Robert'. Det var fordi han var fed. De kaldte ham Fede Robert.

Og det er derfor jeg tænkte på ham, da jeg så min nye kaffe. Og så besluttede jeg mig for, at strække metaforen endnu længere. For det kan man.

Der er nemlig en fuldkommen fundamental forskel på det Fede Robert gjorde med sine skulpturer og det Michael fra Øristeriet har gjort med kaffebønnerne i 'Heavy Pig'. Hvor skulpturerne - i bedste modernistiske stil - havde fjernet sig fra den traditionelle skulptur ved at lade der være 'ikke noget' der hvor der skulle være 'noget', dér har kaffen Michael har begået absolut besluttet sig for, at der skal være noget, der hvor han har ristet og jeg har kværnet og brygget.

Det er en saftig og stærk kop man kan brygge. Det er en kraftig kaffe, der er 'ristet helt færdig' - selvfølgelig uden at være ristet ihjel. Jeg kan da godt lide lysristede kaffer og tynde pour-overs hvor man kan mærke de sarte toner; sommerkaffe. Jeg kan næsten også godt lide 'svenskerkaffe' i traditionel forstand, hvor sammenbringningen af robusta og brutal nedristning, kombineret med kogning skaber et sort fluidum, der vel egentlig mest skaber minder, mere end nydelse.

Men jeg elsker simplethen når kafferisteren formår at riste 'færdig'. Og for mig er dét, når man i ristningen - som Michael kalder mellemristet - er nået dertil, hvor du ikke kan riste mere uden at ødelægge lige så meget som du fremtryller. Det du får i 'Heavy Pig' er en særdeles fyldig kaffe, som tåler at blive overfyldt i portafilteret og som kan give dig et morgenchok, hvis det er det du vil.
Denne kaffe - 'Heavy Pig' - er en blend, hvor bønnerne kommer fra Indonesien (Sulawesi), Papua New Guinea og Guatemala, så det er en sammensat og farverig kombination. Men lad det ikke skræmme dig. Det er lige som det skal være.

Jeg fik kaffen lige efter ristning og blev instrueret i at vente 10-11 dage. Så det gjorde jeg. Men den er stadig så ny, at det er en fornøjelse. Den sidder lige i det mataforiske skab. En tung fed gris i bunden af skabet, som er en portal til nirvana. Eller - nej, dér overstrakte jeg metaforen: Der er intet nirvana over 'Heavy Pig'. Der er stor æstetisk nydelse. Vi er i sanselighedens kløer og vi mærker kroppen, safterne og kredsløbet. Der er masser af mening og massefylde og ingen tomhed - andet end den tømthed du vil opleve, hvis du ikke behersker dig, når begejstringen for denne kaffe løber af med dig. Pige træd varsomt, sang de dengang Store Robert var ung. Og han var såmænd også lidt farlig, vil jeg tro. Kaffenørd - vær også lidt forsigtig. Men skynd dig at købe 'Heavy Pig'. Den er en vej til kortvarig lykke. Og hvilken lykke varer også evigt?

-----------------------------------------------