Nogle af os har det problem, at næsten uanset hvilken café eller restaurant vi besøger, så er den kaffe, vi får serveret, ikke i nærheden af, at være så god som den vi brygger hjemme. Det er ikke alle steder, men det er et genkommende problem. 

Grunden til at jeg nævner dette er, at forventninger ikke altid mødes med virkeligheden på en god måde. Jeg er ‘gammel i gårde’ og har haft en meget stædig kaffeinteresse i omkring fyrre år. I den tid har jeg brygget kaffe på mange og med mange apparater. Det er muligt at brygge god kaffe med næsten alt udstyr, hvis man er omhyggelig, ved hvad man gør og bruger en god bønne, som er nogenlunde friskkværnet. Det er ikke engang nødvendigt at gøre det til ‘rocket science’, med mindre det er det, der gør én glad.
Jeg er også så gammel, at jeg kan huske ‘decaf’ fra i gamle dage. Dengang hvor processen med at fjerne koffein fra kaffen var meget hård ved kaffens smagskvaliteter. Og sådan er der vist mange, som stadig opfatter det. Gamle opfattelser er vanskelige at fjerne.

Slowcaf er en koffeinfri kaffe, som modbeviser de gamle fordomme. Den er fuldkommen i stand til at leve op til forventningerne til en rigtig god specialty-kaffe. Den har krop, og aroma og den mærkes godt i munden, og den udvikler sig som en kvalitetskaffe skal, uden at den pludselig slår over i alt for sur eller bitter eller har mærkelige smage længe efter man har drukket. Den er behagelig. Nogle kan finde lidt ‘chokolade’ i den. Det er det runde og sødlige og det lette ‘krydderi’. Og den kan brygges som enhver anden kaffe. Den er faktisk let at have med at gøre.

Jeg skød den ind og lagde mærke til, at den helst vil kværnes lidt finere end de fleste og jeg skal nok også have et halvt gram mere i portafilteret. Andre kan gøre deres egne erfaringer. Men når den får den rigtige behandling, så opfører den sig fuldkommen som anden kaffe. Jeg tænker at CO2 processen trods alt har påvirket bønnerne en lille smule, men det er ikke noget som springer i øjnene overhovedet.

Den Slowcaf jeg skriver om er en SOE fra Peru. Jeg tror SOE står for ‘State Owned Enterprise’, men der er intet kommunistisk over kvaliteten. Den er meget meget fin. Øristeriet har givet den sin ‘very important coffee’-behandling i ristningen på 223 grader celsius. Jeg er sikker på, at det er det helt rigtige.

Hvad jeg vil sige er, at når jeg brygger en kop på min maskine, så bliver kaffen lige så meget bedre end den kaffe jeg kan købe i caféerne. Den holder niveauet meget fint. Det er ikke den koffeinfri kaffe, som får mig ned i niveau, så jeg ikke føler mig små-snydt, når jeg drikker kaffe på en café.

Og så har jeg været ‘uartig’ og jeg har smidt den i hopperen inden den sidste rest af noget andet var tømt og jeg har fået lavet tilfældige ‘blends’ med rester. Og det holder såmænd også eller er sjovt. Så får man en dejlig kaffe med halvt koffein-indhold. For der er ingen regler og love, og jeg tror mange af os gerne vil kunne blive ved med at drikke vores dejlige kaffe - også når vi har ramt ‘koffein-muren’ og kan mærke, at vi har fået lidt rigeligt. Det kan den også bruges til. Så man kan godt sige, at en koffeinfri kaffe som Slowcaf bør være en del af kaffeentusiastens 'arsenal', også hvis man er koffein-junkie. 

-----------------------------------------------