Kaffens historie har taget nogle gevaldige udsving igennem århundrederne. Det gælder ikke mindst kafferisteriernes historie. Den historie afspejler industrialiseringens historie nærmest 1:1. 

Den overflod af små Mikroristerier af forskellig art, som vi finder i Danmark i disse år, er ikke noget der altid har været. Faktisk har mindre kafferisterier været næsten helt væk i en længere periode og er nu dukket op igen i en nyere forklædning.

Op igennem det tyvende århundrede skete der en voldsom konsolidering af kaffefirmaerne i hele den vestlige verden, med USA som det førende marked. Opkøb af kaffe, forarbejdningen i risterierne og distribution og salg blev mere og mere centraliseret for i slutningen af århundredet, at kulminere med et kaffemarked, som var fuldstændig ‘mættet’ af relativt få store spillere, der leverede standardkaffe til supermarkederne.

Disse kæmpestore industrielle ‘kaffefabrikker’ findes stadig og dominerer selvklart stadig markedet for supermarkedskaffe, hvor langt størsteparten af verdens kaffe distribueres i standardiserede ensartede produkter, hvis formål først og fremmest er, at tilfredsstille kundernes behov for noget der ikke overrasker.

Men som med så mange andre varer - såsom øl, chokolade og whisky - skete der på det tidspunkt en ændring, hvor meget små specielle leverandører begyndte at dukke op. Der skød en underskov af små mikroristerier op, ikke bare i Danmark men i hele den vestlige verden.

Disse mikroristerier er ikke det samme som de små risterier før markedet blev konsolieret. De tidligere små virksomheder var små fordi det var sådan man gjorde. Virksomhederne var ikke små med vilje og de havde ikke nogen speciel grund til, at være som de var. De var næsten ens i deres forretning og de forsøgte ikke at skille sig ud og overraske. De var bare lokalområdets kafferisteri.

Det vi så ske for 20-30 år siden var, at særligt kaffeinteresserede efterspurgte mere ‘spændende’ og ‘interessant’ kaffe - og der var initiativrige mennesker, som forstod at springe til og levere den vare og ‘puste til ilden’, så markedet kunne vokse, udbuddet blive større og mere mangfoldigt og interessant.

De små mikroristerier og specialristerier forstod at levere en ‘premium’ kaffe - så kunderne kunne få en eksklusiv kaffeoplevelse. Økologi kom på bordet og økonomisk bæredygtighed for producenterne. Mennesker med interesse for kaffe fik adgang til kaffe fra specifikke regioner og sågar fra specifikke kaffeplantager. Man kunne smage kaffe fra hjørner af verden, som hidtil var gået upåagtet hen - og hvis kaffe blot var blevet leveret som en del af et blandingsprodukt, hvis formål var at være ‘ensartet’. Det var ‘ensartethed’ der var målepunktet for kvalitet. Det ændrede sig så kaffeentusiaster kunne dyrke deres interesse og få indsigt i flere aspekter af kaffen. Fuldkommen som andre ‘særlige’ interesser indenfor det kulinariske.

Det er selvfølgelig et udtryk for et samfunds økonomiske og kulturelle rigdom, at man tillader sig den type feinschmeckeri. Det findes fordi vi har råd og fordi vi har lyst til, at berige vores verden med den slags. Det er det 21. århundredes bidrag til kaffens civilisationshistorie.
Og de små mikroristerier - af hvilke der findes over halvtreds her i landet - leverer den vare, som vi der nyder en god kop kaffe, har brug for til at tilfredsstille vores nysgerrighed og lyst.