Forside Menu Indkøbskurv Søg

Øristeriets kaffe & espresso blog

Hvad er espresso og hvad er forskellen på kaffe og espresso?

Vi får af og til disse spørgsmål så derfor denne - hurtige og forhåbenligt nemt forståelige - artikel om forskellen mellem de to kaffeprodukter ;)

Hvad er espresso?

Helt generelt er espresso en blend af kaffe der er ristet mørkere end kaffe ristet til filterkaffe eller stempelkande o.lign. Espresso er ristet mørkere fordi bryggemetoden - en espressomaskine - håndterer kontakten af vand til espresso anderledes end ved brygning i en kaffemaskine, en AeroPress eller en stempelkande. Der brygges under tryk, hvilket kræver en mørkere ristning.

Espresso er også oftest en blend af forskellige kaffebønner - der bruges typisk 2-6 forskellige kaffebønner til at komponere en espresso. Kaffebønner smager forskelligt og har forskellige styrker og svagheder. Ved at lave en blend af forskellige kaffebønner kan man opnå en helhed i smagen i espressoen. Man kan med andre ord få den til at smage "perfekt".

Prøv at forestille dig en espresso der er komponeret af 3 forskellige kaffebønner:

Bønne A har en rigtig god, frisk og frugtig syrlighed, men er lidt tynd i smagen.

Bønne B har en rigtig god og lækker sødme. Man kan smage chokolade og fløjlsagtig karamel. Den mangler dog lidt syrlighed.

Bønne C har en rigtig god traditionel kaffesmag. Den har tyngde og smager bare godt. Den mangler dog både lidt syrlighed og lidt sødme.

Den svære kunst er nu - for en kafferister - at blande de 3 kaffebønner i det rette forhold, derefter riste kaffe på den rette måde og dermed lave en espresso også andre synes smager rigtig godt ;)

Det skal nævnes at at der findes espresso der er komponeret på kun en enkelt kaffebønne - SOE (single origin espresso) - og at espresso kan ristes lysere eller mørkere efter smag. Det er heller ikke ualmindeligt at de forskellige kaffebønner der indgår i en espresso komposition kan være ristet hver for sig - i forskellige risteprofiler - og så blandet sammen bagefter.

 

Hvad er forskellen på kaffe og espresso?

Noget at svaret har du allerede fået hvis du har læst teksten ovenover. 

I dag er "almindelig" kaffe til brygning på en filterkaffemaskine, en stempelkande eller en AeroPress som oftes en Single Origin kaffe. Dvs. at den kommer fra en bestemt land, en bestemt farm og nogle gange en bestemt mark - dette især hvis man køber en rigtig god friskristet kvalitetskaffe. Kaffe fra f.eks. Etiopien, Guatemala og Bolivia er rigtig populære i Danmark - hver af disse kaffer har hvert sit særpræg og alt efter preference finder de fleste kaffekøbere hen af vejen ud af hvad de bedst kan lide.

Men kaffe man køber i butikkerne kan også være en blend af forskellige kaffer. Her prøver man - ligesom med espresso - at komponere en "perfekt" kaffe i god harmoni. Man prøver at udnytte forskellighederne i de kaffebønner man har brugt til at skabe en balance der kun kan opnåes ved at blende forskellige kaffebønner.

Kaffe til brygning på filter, stempelkande o. lign. kan være både lyst, mellem og mørk ristet. Her er det dine smagsløg der afgør hvad du synes smager bedst, men generelt kan man sige at en lys ristning som regel er optimal for de fleste kvalitetskaffer og en mellemristning kan virke bedre for nogle enkelte kaffer - oftest de lidt tungere. En mørk ristning er efterhånden en sjældenhed at finde i butikkerne, da ikke mange foretrækker dette længere.

Jeg håber det hjalp dig lidt på vej - ønsker du yderligere viden omkring kaffe kan du med fordel bruge disse 2 links:

Jim Seven

Dansk Kaffeinformation

Skrevet af Michael Bode, kafferister hos Øristeriet

 

 

← Ældre indlæg  |  Nyere indlæg →

Søg