Forside Menu Indkøbskurv Søg

Kaffe

 

Ordet "kaffe" stammer fra det arabiske ord qahwa.                                                    

 

Kaffe (Coffea) er både betegnelse for den drik, der laves ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand, samt for kaffetræet, som disse bønner gror på.

 

Kaffedrikken laves ved at udtrække det virksomme stof koffein og en lang række af andre vandopløselige stoffer og æteriske olier fra kaffebønnerne i varmt vand.

 

Smagen af kaffe dannes af de vandopløselige stoffer samt æteriske olier. Der er identificeret flere hundrede stoffer, der bidrager til smagen af kaffe. Stofferne kommer fra forskellige led i kaffens produktionshistorie. Smagen afhænger derfor både af dyrkningen af kaffetræet, efterhøstbehandlingen af kaffebærrene, ristningen af bønnerne, malningen af bønnerne og til sidst brygningen af kaffedrikken.

 

Kaffetræet vokser i det tropiske bælte mellem Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds.

 

 

 

Arter af kaffe :

 

Arabica (Coffea arabica)

 

 

 

Liberia-Kaffe (Coffea liberica)

 

 

 

Excelsa-kaffe (Coffea dewevrei)

 

 

 

Robusta-Kaffe (Coffea canephora)

 

 

 

 

 

Kaffeslægten (Coffea) er en slægt med ca. 15 arter, som er udbredt i Øst- og Vestafrika. Det er små træer med stedsegrønne blade, hvide blomster og saftige, kirsebæragtige frugter. Inde i frugterne er der to frø ("kaffebønner"), som man bruger til at brygge kaffe. Planten bliver dyrket i tropiske og subtropiske egne over hele verdenen. Her omtales kun de arter, der har økonomisk betydning i Danmark.

 

 

 

Rige:

Plantae (Planter)

Division:

Magnoliophyta (Dækfrøede planter)

Klasse:

Magnoliopsida (Tokimbladede)

Orden:

Gentianales (Ensian-ordenen)

Familie:

Rubiaceae (Krap-familien)

Slægt:

Coffea Planten er et lille, stedsegrønt træ med en tæt, ægformet, men senere noget uregelmæssig kroneBarken er først lysegrøn og glat, senere bliver den rødbrun, og til sidst er den lyst grålig. Knopperne sidder modsat, og de er spidse og udspærrede.

 

 

 

Dyrkningen af kaffe begyndte i Etiopien i Kaffa-provinsen. Herfra kom den til Yemen via havnebyen Mocka. Kaffedrikningen udbredtes hurtigt i den islamiske verden og vores ord for kaffe kommer af det arabiske qahwa "kaffe, vin".I 1615 bragte venetianske købmænd ristede kaffebønner med sig hjem. Bønnerne solgtes under lovprisning af de medicinske kvaliteter. Hollænderne udbredte kaffeplanterne til kolonierne i sydøstasien, herunder Java i 1699 og Ceylon, og kaffen udbredtes derefter til Vestindien og omkring 1718 til Brasilien, der er den største kaffedyrkende nation i dag. Kaffen menes at være kommet til Danmark i 1665.Kaffens betydning for kulturhistorien og oplysningstidens demokratidannelse ses i de europæiske kaffehuse,[1] hvor det nye handelsborgerskab debattere politiske rettigheder.Under 2.verdenskrig blev importen af 'ægte' kaffe næsten stoppet, og derfor rationeret, og der blev udviklet erstatningskaffe, lavet af bl.a. cikorierod.Der findes forskellige arter af kaffe med hver deres kvaliteter.Arabica-kaffe kommer fra bønnerne fra træet, som går under det botaniske navn Ægte Kaffe og stammer fra Etiopien. Arabica betragtes som den kaffe, der har den bedste smag. Desværre er udbyttet også det laveste, samtidig med at sorten er mere sårbar over for sygdomme, parasitter og insektangreb. Arabica udgør 70-75 % af verdens kaffeproduktion.

 

 

 

Robusta kaffe (Coffea canephora) stammer fra Den Demokratiske Republik Congo. Den er, som navnet antyder, mere robust end arabicaen, men har desværre en mindre værdsat smag, hvor bitterstofferne fylder mere.Udover disse hoved-kaffesorter findes Liberia-kaffe (Coffea Liberica) og Excelsa-kaffe (Coffea dewevrei).

 

 

 

Arabica kaffe (Coffea arabica) er den art af kaffe, som var den første, der blev taget ind til dyrkning. Bærrene og særligt kernerne indeholder det opkvikkende stof koffein.Bladene er ovale og læderagtige med hel, bølget rand. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.Blomsterne sidder i tætte stande fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er hvide og regelmæssige. Frugterne er saftige bær med to kerner, de såkaldte kaffebønner.Rodsystemet består af en kort, men kraftig pælerod med siderødder ud i alle retninger og med et tæt filt af finrødder.Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 3 m (25 x 10 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.Ægte Kaffe har sin naturlige udbredelse i Etiopien, og i den sydvestlige del (Yayu-området) findes der regnskove i 1.200-1.700 m højde, hvor arten vokser sammen med bl.a. Abutilon cecilli (en art af Klokketræ), Afrikansk Blomme, Capparis tomentosa (en art af Kapers), Celtis africana (en art af Nældetræ), Clematis longicauda (en art af Skovranke), Diospyros abyssinica (en art af Ibenholt), Duft-Dracaena, Jasminum abyssinicum (en art af Jasmin), Kap-Oliven, Phoenix reclinata(en art af Daddelpalme), Phytolacca dodecandra (en art af Kermesbær), Pittosporum viridiflorum (en art af Klæbefrø),Rhoicissus tridentata (en art af Hjertevin), Rhus ruspoli (en art af Sumak), Schefflera abyssinica (en art af Paraplyttæ),Senna petersiana (en art af Sennes) og Stereospermum kanthianum (en art af Stueask)[1].De tørrede og ristede frugtkerner bruges i brygning af kaffe og som smagsgiver i talrige produkter. Denne art regnes for den bedste af flere dyrkede.

 

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Kaffe

 

Søg